Gratis arrangementer
Foredrag om hypnose og NLP
Der vil løbende være gratis foredrag om hypnose og NLP. Vil du informeres på mail om tid og sted, så tilmeld dig nyhedsbrevet.
Foredragene kan f.eks. handle om hvad hypnose og NLP (Neuro Lingvistisk Programmering) er, og hvordan det kan bruges i hverdagen og på arbejdet. Eller der kan være mere specifikke områder på programmet.
Du har måske oplevet hypnose brugt som underholdning, men hypnose er langt mere end det. Vidste du, at hypnose også kan bruges til effektivt at fjerne rygetrang, smerte eller fobier, eller til at styrke selvtilliden, håndtere stress og forbedre præstationer?
NLP handler om, hvordan vi gennem sproget påvirker os selv og andre, og hvordan vi skaber mønstre og vaner, og ikke mindst om, hvordan vi kan ændre dem. NLP indeholder dels sproglige modeller, som kan hjælpe os til at forbedre vores kommunikation, og dels en række teknikker til at forandre tankemønstre og vaner. Kombinationen af hypnose og NLP skaber et stærkt grundlag for at skabe de forandringer i livet, som du ønsker.
• Har du oplevet, at tankerne indimellem kører rundt, og du gerne vil ændre dem, men ikke ved hvordan?
• Har du prøvet at blive nervøs, eller reagere uhensigtsmæssigt, selvom du havde besluttet at du ikke ville?
• Har du en fornemmelse af, at du kunne udnytte dit potentiale langt bedre?
Så kom til dette spændende foredrag, hvor du dels vil lære mere om hvad hypnose og NLP kan gøre for dig, og dels kan høre om muligheder for at deltage i kommende uddannelser.
Foredraget holdes af Birgitte Staal fra Hypnosecentret. Gratis adgang.